Personligt tilpasset behandling af kroniske smerter

På Aalborg Universitet kører et videnskabligt projekt angående personligt tilpasset ikke-farmakologisk behandling af kroniske smerter. Er du interesseret? Så læs videre.

Kort om projektet

Tidligere forskning har vist, at magnetstimulationer af hjernen kan anvendes som supplerende behandling af fx kroniske smerter. Når magnetstimulationer af hjernen hidtil har været anvendt, har metoden været standardiseret uden hensyntagen til de individuelle personers forskelle. Denne fremgangsmåde har bevirket, at kun omkring halvdelen har haft gavn af behandlingen og den anden halvdel ikke har oplevet en virkning. Derfor udfører vi et forsøg med personer, der lider af kroniske smerter for at undersøge, hvordan behandlinger med magnetstimulationer kan tilpasses hver enkelt person.

Om magnetstimulationer

Den er en teknik, der har været brugt i årtier på hospitaler til at studere det område af hjernen, der styrer vores krops motoriske funktion. For omkring 25 år siden blev der udviklet en måde at bruge denne teknik til behandling af depression, og for omkring 20 år siden til behandling af kroniske smerter. Behandlingssessionen består af at påføre en spole på hovedet. I løbet af 15-minutters sessionen kan patienten slappe af, sove eller læse. Behandlingen virker på de områder af vores hjerne, der hjælper med at kontrollere smerte.
Vi har udviklet en metode til at tilpasse denne teknik til en enkelt person, hvilket gør dette til en personligt tilpasset behandling. Vores håb er at tilbyde en effekt, der er højere end den nuværende 40-50% smertereduktion, der opnås med den traditionelle behandling.

Hvem kan deltage?

Du kan deltage i forsøget hvis du opfylder følgende krav:

  • Er mellem 18-80 år
  • Du lider af kroniske smerter (dvs. smerter de fleste dage i tre måneder eller længere).
    Smerterne skal have en styrke på mellem 3 og 9 på en 0-10 smerteskala (hvor 0 er ingen smerte og 10 er værst tænkelige smerte.
  • Taler og forstår dansk eller engelsk
  • Bor inden for en radius af 50 km fra Aalborg

Hvis nedenstående gælder for dig, kan vi desværre ikke tilbyde deltagelse i vores forsøg:

  • Graviditet
  • Amning
  • Epilepsi
  • Tatoveringer/andet metal i ansigtet
  • Metalimplantater i hovedet (fx deep brain stimulation og implanterede høreapparater)

Vil du vide mere?

Hvis du er interesseret kan du læse mere om projektet her. Her finder du også kontaktoplysninger, hvis du er interesseret i at deltage i forsøget.

Personligt tilpasset behandling af kroniske smerter

 

 

Opdateret