Hvordan skal jeg håndtere medicinaffald?
Sådan afleverer du medicinrester
- Brug en gennemsigtig pose til at samle medicinresterne, så apoteket kan se indholdet.
- Medicin kan være i blisterpakning, glas eller løst i posen.
- Papæsker skal sorteres som almindeligt papaffald og smides i din egen skraldespand.
Eksempler på medicinaffald, der skal afleveres på apoteket
- Medicin, både receptpligtig og håndkøbsmedicin
- Tabletter, inhalatorer, medicinske plastre, salver, cremer, dråber og væsker – både til mennesker og dyr
Injektionspenne
- Injektionspenne som fx insulinpenne kan afleveres i en gennemsigtig pose.
- Nogle insulinpenne kan genbruges via returpen-poser fra apoteket – spørg gerne på apoteket.
- Husk! Fjern altid nålen, inden du afleverer injektionspennen. Brug en kanyleboks til nåle.
Skarpe genstande
- Sprøjter, kanyler, ampuller og skalpeller skal placeres i en kanyleboks, der kan lukkes forsvarligt.
- Apoteket kan tage imod skarpe genstande, men tjek altid først med din kommune.
Eksempler på affald, der kan bortskaffes hjemme
- Tom emballage: Plastbøtter, glasbøtter og blisterpakninger sorteres efter kommunens affaldsregler.
- Elektronik: Termometre og blodtryksmålere sorteres som elektronisk affald.
- Plejeprodukter og kosttilskud: Solcreme, kosmetik og vitaminer sorteres som husholdningsaffald.
Særlige regler for kviksølvholdige produkter
- Kviksølvholdige termometre og batterier fra høreapparater skal opbevares lufttæt (fx i en frysepose) og afleveres som farligt affald på genbrugspladsen.
- Knuste termometre bør pakkes forsvarligt for at beskytte mod lækage af kviksølv og glasskår.
Hvorfor er medicinrester "farligt affald"?
Medicinrester er skadelige for miljøet og kan være farlige i forkerte hænder, især for børn. Aflever derfor altid medicinrester på apoteket, så de kan blive destrueret sikkert og ansvarligt.
For mere information om affaldshåndtering, kan du kontakte dit apotek eller din kommune.
Opdateret