Velkommen til Regionsklinikkerne i Nordjylland
Vi er stolte over at være din port til sundhed. Vores mission er at levere høj kvalitet, der er let tilgængelig og omfattende, uanset hvor i regionen du bor.
Her på vores hjemmeside kan du finde information om vores klinikker, vores læger, og de tjenester vi tilbyder.
Regionsklinikkerne omfatter Regionsklinikken i Skelund, Læsø, Frederikshavn og Hurup.
Vi priser os af at være innovative, og du vil finde informationer om nye tiltag der er i gang. Du kan også booke tid, forny recepter og finde nyttige sundhedsressourcer.
Aktuelt
Få tilskud til vaccine mod RS-virus, hvis du har KOL og er 60+
Har du KOL og er fyldt 60 år? Så er der godt nyt. Du kan nu få tilskud til vaccinen mod respiratorisk syncytialvirus (RS-virus), som Sundhedsstyrelsen har godkendt til personer i denne målgruppe.
RS-virus er en almindelig luftvejsinfektion, der for de fleste voksne kun medfører milde forkølelsessymptomer. Men for spædbørn, ældre og personer med svækket helbred, som f.eks. mennesker med KOL, kan virussen føre til alvorlige luftvejsproblemer. Ved at blive vaccineret kan du reducere risikoen for et alvorligt sygdomsforløb og undgå forværring af din eksisterende sygdom.
Hvordan får du vaccinen?
Hvis du opfylder kriterierne og ønsker at blive vaccineret, skal du kontakte din Regionsklinik. Her vil du få en recept på vaccinen, som du kan købe på apoteket. Tilskuddet til vaccinen trækkes automatisk, og størrelsen afhænger af, hvor meget medicin du ellers køber.
Du kan læse mere om tilskudsgrænserne og hvordan tilskuddet fungerer på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Husk også at overveje vaccination mod influenza og COVID-19 for at beskytte dig selv bedst muligt.
Nyhed: Vigtig information om ydelsesbeskeder
Vi vil gerne informere om, at du nu kan få et overblik over de ydelser, som din læge har indberettet til regionen via ydelsesbeskeder. Disse beskeder sendes udelukkende til din orientering, og du skal derfor ikke betale for de ydelser, der fremgår af beskederne.
Ydelsesbeskederne indeholder foreløbige oplysninger fra klinikken til regionen. Den endelige afregning kan findes på sundhed.dk ca. 6 uger efter kontaktens dato.
Det er vigtigt at bemærke, at klinikken kan afregne for ydelser, selvom du som patient ikke har haft direkte kontakt med klinikken. Dette kan inkludere kontakt med den kommunale social- og sundhedsforvaltning eller hvis en anden person har kontaktet klinikken på dine vegne.
Hvis du ikke ønsker at modtage notifikationer om ydelsesbeskeder på denne enhed, kan du slå dem fra under indstillinger. Gå til indstillinger for notifikationer for at ændre dine præferencer.
Nu kan du nemt og hurtigt booke dine konsultationer online via patientportalen eller app'en "Min Læge"
Du kan nu booke dine konsultationer on-line via patientportalen eller app'en "Min Læge" på udvalgte konsultationstyper.
Vores nye online bookingsystem gør det muligt for dig at vælge den tid og type konsultation, der passer bedst til dig. Spar tid og undgå telefonkøer ved at booke direkte fra din computer eller smartphone. Dette gælder for udvalgte konsultationstyper, så du kan få den hjælp, du har brug for, når det passer dig bedst.
Din digitale adgang til Regionsklinikkerne
Medicinkortet
Sundhedsstyrelsen har udviklet en app, Medicinkortet, hvor du kan:
- se din aktuelle medicin, som er registreret på det Fælles Medicinkort
- se åbne recepter og medicin, du har fået udleveret
- forny dine recepter.
Min Læge
Kom i kontakt med din læge på mobilen.
I Min Læge appen kan du kontakte lægen, holde styr på dine aftaler med klinikken, se dine børns vaccinationer og se lægen til en videokonsultation.
Videokonsultation og Min Læge app
I Min Læge appen kan du kontakte lægen, holde styr på dine aftaler med klinikken, se dine børns vaccinationer og se lægen til en videokonsultation.
Du skal download Min Læge app'en for at se lægen på video og ringe ind for at bestille en tid.