Børn
Få vejledning til almindelige tilstande hos børn
-
Feber hos børn – hvad skal du gøre?
Når dit barn har feber, kan det være bekymrende, men feber er oftest kroppens naturlige reaktion på en infektion. Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, og hvornår du skal søge lægehjælp.Hvad er feber?
Feber er, når dit barns temperatur er 38 grader eller derover. Det er ikke en sygdom i sig selv, men et tegn på, at kroppen bekæmper en infektion – ofte en virus, som går over af sig selv uden medicin.Hvad kan du gøre?
Hold øje med dit barn – det vigtigste er, at dit barn reagerer normalt og har god kontakt.
- Sørg for væske – feber øger væskebehovet, så giv barnet rigeligt at drikke.
- Giv smertelindring om nødvendigt – hvis dit barn er utilpas, kan du give paracetamol (f.eks. Panodil®, Pinex®, Arax® eller Pamol®). Følg altid doseringen på pakken.
- Se tiden an – vent et par timer og vurder, om barnet har det bedre.
Hvornår skal du kontakte læge?
Kontakt din egen læge i dagtimerne eller vagtlægen uden for åbningstid, hvis dit barn:
- Er under 6 måneder.
- Er slapt eller svært at vække.
- Har kraftige smerter, virker uroligt eller ikke vil bevæge sig.
- Drikker meget lidt eller ikke har tisset i flere timer.
-
Har haft feber i mere end 3 dage uden bedring.
-
Hvis du føler, at dit barn bliver dårligere, selvom du har prøvet rådene ovenfor.
Hvornår skal du ringe 112?
Ring straks 112, hvis dit barn:
- Får kramper.
- Får udslæt, der ikke forsvinder, når du trykker et glas mod huden.
- Er stiv i nakken og ikke kan bøje hovedet fremover.
- Er slapt og svært at få kontakt med – fx hvis du ikke kan få øjenkontakt.
Feber kan være ubehageligt, men i de fleste tilfælde er det ikke farligt. Hold øje med dit barn, giv det ro og væske, og kontakt læge ved tegn på alvorlig sygdom.
-
Øresmerter hos børn – hvad skal du gøre?
Mange børn oplever at få ondt i øret, ofte på grund af mellemørebetændelse. Det starter typisk efter nogle dages forkølelse og kan give:
- Ondt i øret
- Pylret adfærd og dårlig søvn
- Feber
Skal mit barn have antibiotika?
Mellemørebetændelse skyldes oftest en virus og går som regel over af sig selv uden antibiotika. Antibiotika hjælper ikke på smerterne og er sjældent nødvendigt.
Hos nogle børn går der hul på trommehinden, så der flyder væske ud af øret. Hvis det sker, lindres smerterne ofte, og hullet lukker sig selv i løbet af få dage.
Hvad kan du gøre derhjemme?
- Lad barnet sidde oprejst eller med hovedet højt – det kan mindske trykket i øret.
- Giv smertestillende – paracetamol (f.eks. Panodil®, Pinex®, Arax® eller Pamol®) kan lindre smerterne. Følg anvisningen på pakken.
- Sørg for væske – det er vigtigt, at barnet drikker nok.
Hvornår skal du kontakte læge?
Ring til din egen læge i dagtimerne eller vagtlægen uden for åbningstid, hvis dit barn:
- Er under 6 måneder.
- Har haft kraftige øresmerter i mere end 24 timer, selv efter smertestillende medicin.
- Har et øre, der stritter mere end normalt, eller hvis området bag øret er rødt og ømt.
- Har feber, drikker meget lidt, eller hvis du oplever mindre god kontakt til barnet.
- Hvis du føler, at dit barn bliver dårligere, selvom du har prøvet rådene ovenfor.
Øresmerter er ubehagelige, men i de fleste tilfælde går de over af sig selv. Hold øje med dit barn, giv det ro og væske, og kontakt læge, hvis du er i tvivl.
-
Opkast og diarré hos børn – hvad skal du gøre?
De fleste børn oplever at få opkast og diarré. Det kan være ubehageligt, men går som regel over af sig selv i løbet af få dage.Hvorfor får børn opkast og diarré?
Opkast og diarré skyldes ofte en virusinfektion i mave-tarmsystemet. Det smitter let, men kroppen bekæmper det typisk selv uden medicinsk behandling.
Hvad kan du gøre derhjemme?
- Giv små mængder væske ofte – fx en teskefuld eller en lille slurk hvert 5. minut. Store mængder på én gang kan forværre opkast.
- Lad barnet drikke, hvad det har lyst til – men fortynd sodavand og juice med vand.
- Mad er ikke så vigtigt – barnet kan undvære mad i et par dage, hvis det får væske og stadig tisser.
- Husk god håndhygiejne – vask og sprit hænder for at undgå smitte
Hvornår skal du kontakte læge?
Ring til din egen læge i dagtimerne eller vagtlægen uden for åbningstid, hvis dit barn:
- Er under 6 måneder.
- Virker slapt eller sløvt.
- Ikke drikker meget og har tisset mindre end normalt i flere timer, selvom du har forsøgt at give væske.
- Har blod i afføring eller opkast.
- Har kraftige mavesmerter, virker uroligt eller ikke vil bevæge sig.
Hvis du føler, at dit barn bliver dårligere, selvom du har prøvet rådene ovenfor.
Hvornår skal du ringe 112?
Ring straks 112, hvis dit barn:
- Er svært at få kontakt med – fx hvis du ikke kan få øjenkontakt.
- Har konstante, voldsomme mavesmerter.
Opkast og diarré er ubehageligt, men i de fleste tilfælde ufarligt. Det vigtigste er at sikre, at dit barn får væske og ikke bliver dehydreret. Hold øje med barnets almen tilstand, og kontakt læge, hvis du er i tvivl.
-
Vejrtrækningsbesvær hos børn – hvad skal du gøre?
Mange børn oplever perioder med besværet vejrtrækning. Det skyldes ofte en infektion i luftvejene og går som regel over af sig selv i løbet af nogle dage. Symptomer kan være:
- Feber
- Våd hoste
- Snot og tilstoppet næse
- Hæs eller ændret vejrtrækningslyd
Børns luftveje er smallere end voksnes, så hævede slimhinder kan gøre vejrtrækningen hurtigere og tungere - det er helt normalt.
Hvad kan du gøre derhjemme?
- Sørg for kølig og frisk luft – åbn vinduet eller gå en kort tur udenfor.
- Brug saltvandsdråber i næsen – det kan hjælpe med at løsne slim.
- Lad barnet ligge med hovedet højt – fx ved at hæve hovedgærdet lidt.
- Giv rigeligt med væske – det hjælper med at holde slimhinderne fugtige.
- Giv smertestillende ved ubehag – paracetamol (f.eks. Panodil®, Pinex®, Arax® eller Pamol®) kan lindre utilpashed. Følg doseringen på pakken.
Hvornår skal du kontakte læge?
Ring til din egen læge i dagtimerne eller vagtlægen uden for åbningstid, hvis dit barn:
- Er under 6 måneder og har svært ved at trække vejret.
- Har haft feber i mere end 3-5 dage.
- Virker slapt eller sløvt.
- Har besværet vejrtrækning med tydelige lyde eller synlige indtrækninger under ribbenene.
- Hvis du føler, at dit barn bliver dårligere, selvom du har prøvet rådene ovenfor.
Hvornår skal du ringe 112?
Ring straks 112, hvis dit barn er meget sløvt og du har svært ved at få kontakt – fx hvis du ikke kan få øjenkontakt.
Vejrtrækningsbesvær kan være skræmmende, men i de fleste tilfælde går det over af sig selv. Hold øje med barnets tilstand, og søg læge, hvis du er i tvivl.
-
Ondt i halsen hos børn – hvad kan du gøre?
De fleste børn oplever at få ondt i halsen. Det skyldes ofte en halsbetændelse, som kan give:
- Feber
- Hoste
- Dårlig ånde
- Ømhed i muskler og led
- Hævede og ømme kirtler på siden af halsen
De fleste halsbetændelser skyldes en virus og går over af sig selv i løbet af 3-7 dage uden antibiotika.
Hvad kan du gøre derhjemme?
- Sørg for, at dit barn får rigeligt at drikke – væske lindrer irritation i halsen.
- Giv mad og drikke, der er let at synke – fx lun te eller kold is.
- Giv smertelindring om nødvendigt – paracetamol (f.eks. Panodil®, Pinex®, Arax® eller Pamol®) kan hjælpe. Følg doseringen på pakken.
Hvornår skal du kontakte læge?
Ring til din egen læge i dagtimerne eller vagtlægen uden for åbningstid, hvis dit barn:
- Savler meget og har svært ved at synke.Har svært ved at åbne munden.
- Drikker meget lidt og ikke har tisset i flere timer.
- Virker meget påvirket og har svært ved at trække vejret.
- Er slapt og træt.
- Har haft feber og synkesmerter i mere end 3 dage uden bedring.
- Hvis du føler, at dit barn bliver dårligere, selvom du har prøvet rådene ovenfor.
Hvornår skal du ringe 112?
Ring straks 112, hvis dit barn:
- Har meget svært ved at trække vejret.
- Er slapt og du har svært ved at få kontakt – fx hvis du ikke kan få øjenkontakt.
Ondt i halsen er ubehageligt, men går som regel over af sig selv. Hold øje med barnets tilstand, og søg læge, hvis du er i tvivl.
-
Ondt i maven hos børn – hvad kan du gøre?
De fleste børn oplever mavesmerter, og heldigvis går det ofte over af sig selv.
Hos større børn skyldes mavesmerter ofte forstoppelse eller en maveinfektion.Hos mindre børn kan mavesmerter nogle gange være et tegn på sygdom et andet sted i kroppen. Små børn kan trække benene op under sig eller græde kraftigt, når de har ondt i maven.Hvad kan du gøre derhjemme?
- Tag det roligt, og vær opmærksom på barnets signaler.
- Se tiden an, hvis smerterne er milde.
Hvornår skal du kontakte læge?
Ring til din egen læge i dagtimerne eller vagtlægen uden for åbningstid, hvis dit barn:
- Har ondt i maven og feber.
- Virker slapt og sløvt.
- Har kraftige smerter, virker meget forpint eller slet ikke vil bevæge sig.
- Har smerter, der flytter sig til nedre højre side af maven.
- Har ondt i maven efter et fald eller en skade.
- Har slugt en magnet eller et knapbatteri.
- Har blod i opkast eller afføring, eller hvis opkastet er grønt.
- Er en dreng og klager over smerter i pungen.
- Hvis du føler, at dit barn bliver dårligere, selvom du har prøvet rådene ovenfor.
Hvornår skal du ringe 112?
Ring straks 112, hvis dit barn:
- Er meget sløvt, og du har svært ved at få kontakt – fx hvis du ikke kan få øjenkontakt.
- Har voldsomme, konstante mavesmerter.
Mavesmerter er ofte ufarlige, men det er vigtigt at holde øje med barnets tilstand og søge læge, hvis du er i tvivl.
-
Røde øjne hos børn – hvad kan du gøre?
Mange børn oplever røde øjne. Det skyldes ofte en mild øjenbetændelse, som er ufarlig og går over af sig selv. Det ses tit i forbindelse med en forkølelse og kan give:
- Røde øjne
- Øjne, der løber i vand
- Pus, der kan klistre øjnene sammen efter søvn
En anden årsag til røde øjne kan være allergi – særligt i pollensæsonen om foråret og sommeren. Her vil begge øjne typisk være røde, og barnet kan også have løbende næse eller udslæt.
Hvis dit barn har en mild øjenbetændelse, må det gerne komme i institution.Hvad kan du gøre derhjemme?
- Rens øjnene et par gange om dagen – brug et stykke vat vædet i lunkent vand, og tør indefra øjenkrogen og udad. Brug et nyt stykke vat til hvert øje.
- Undgå at gnide i øjnene – det kan forværre irritationen og sprede infektionen.
- Vask hænder grundigt – både før og efter rensning af øjnene.
Hvornår skal du kontakte læge?
Ring til din egen læge i dagtimerne eller vagtlægen uden for åbningstid, hvis:
- Dit barn har feber, nedsat kontakt og drikker mindre end normalt.
- Der er svær øjenbetændelse med meget rødt øje, hævede øjenomgivelser eller rigelige mængder pus.
- Du fornemmer, at barnet har påvirket syn.
- Rødmen er koncentreret tæt på det farvede i øjet.
- Pus og rødme bliver værre, efter der er startet behandling med antibiotika-øjendråber.
- Dit barn ikke har det bedre efter 5-7 dage, eller symptomerne forværres.
- Hvis du føler, at dit barn bliver dårligere, selvom du har prøvet rådene ovenfor.
Røde øjne er ofte harmløse, men det er vigtigt at holde øje med barnets symptomer. Kontakt lægen, hvis du er i tvivl.
-
Udslæt hos børn – hvad kan du gøre?
Mange børn får udslæt, og der findes mange forskellige slags. Ofte skyldes det en virusinfektion og forsvinder af sig selv uden behandling.
Udslæt kan også skyldes en lokal hudinfektion. I så fald kan huden være:- Rød
- Varm
- Øm
- Hævet
De fleste udslæt er ufarlige, men nogle kræver hurtig behandling. Særligt ét udslæt skal du være opmærksom på: petekkier.
Vær opmærksom på petekkier
Petekkier er små røde eller violette pletter, der kan sprede sig hurtigt over få timer. De forsvinder ikke, når du presser et glas mod huden, og de kan ikke mærkes med fingeren. Hvis dit barn har petekkier – eller du er i tvivl – skal du kontakte en læge med det samme, da det kan være tegn på en alvorlig sygdom.
Hvad kan du gøre derhjemme?
- Hold øje med barnets almene tilstand – vigtigst er, om barnet virker frisk eller sløvt.
- Giv smertelindring – paracetamol (f.eks. Panodil®, Pinex®, Arax® eller Pamol®) kan lindre ubehag. Følg doseringen på pakken.
- Sørg for kølige omgivelser – varme kan forværre kløe og ubehag.
Hvornår skal du kontakte læge?
Ring til din egen læge i dagtimerne eller vagtlægen uden for åbningstid, hvis dit barn:
- Virker slapt eller sløvt.
- Har feber og tegn på hudbetændelse, hvor rødmen spreder sig hurtigt.
- Hvis du føler, at dit barn bliver dårligere, selvom du har prøvet rådene ovenfor.
Hvornår skal du ringe 112?
Ring straks 112, hvis dit barn:
- Har udslæt, der ikke forsvinder, når du presser et glas mod huden (petekkier).
- Er stiv i nakken og har svært ved at bevæge hovedet frit.
- Har hævelser omkring næse og mund.
- Er meget sløvt, og du har svært ved at få kontakt – fx hvis du ikke kan få øjenkontakt.
Udslæt er ofte ufarligt, men det er vigtigt at holde øje med barnets tilstand. Kontakt en læge, hvis du er i tvivl.
Opdateret