Øjenbetændelse
Har du eller dit barn øjenbetændelse?
Øjenbetændelse er en almindelig og som regel mild tilstand, som ofte går over af sig selv – helt uden behandling.Hvordan ser mild øjenbetændelse ud?
- Let rødme i øjet
- Gule klatter i øjenkrogen, især om morgenen
- Almentilstanden er god – barnet eller den voksne har det ellers fint
Ved milde symptomer behøver du som regel ikke antibiotika.
Hvad kan du selv gøre?
Vask øjenomgivelserne forsigtigt med lunkent vand
Brug eventuelt kunstige tårer fra håndkøb
Sørg for god håndhygiejne – det mindsker smitte
Hvornår skal du kontakte lægen?
Hvis symptomerne varer mere end en uge
Hvis der kommer kraftig rødme, hævelse, pus hele dagen eller lysskyhed
Hvis dit barn er nyfødt, hvis du bruger kontaktlinser eller har nedsat immunforsvar
Må børn komme i institution?
Ja – børn med mild øjenbetændelse må gerne komme i institution, også selvom de ikke får antibiotika. Kun ved svære tilfælde skal barnet blive hjemme.
Antibiotika virker kun lidt bedre end ingen behandling ved mild øjenbetændelse. Samtidig kan overforbrug føre til, at bakterier bliver resistente – og det gør det sværere at behandle almindelige sygdomme i fremtiden.
Gode råd til at undgå smitte
Vask hænder ofte – især efter kontakt med øjet
Undgå at dele håndklæder
Brug engangsklude til øjenrens
Kontakt
Opdateret