Virtuel Plejehjemslæge

Virtuel Plejehjemslæge sikrer beboere på plejecentre adgang til lægehjælp via digitale løsninger, hvilket skaber tryghed, øger tilgængeligheden og reducerer transportbehovet.

Hvad er Virtuel Plejehjemslæge?

Den virtuelle plejehjemslæge er et innovativt sundhedstilbud, hvor beboere på plejecentre kan få lægekonsultationer uden at skulle forlade deres vante omgivelser. Gennem videokonsultationer kan sundhedspersonale og læger samarbejde om at give beboerne en tryg og kontinuerlig behandling. Dette sparer tid, skaber fleksibilitet og sikrer hurtigere behandling.

Fordele for Beboerne

Beboerne får sundhedsfaglig opfølgning i trygge rammer, hvor deres kroniske lidelser kan monitoreres løbende. Dette giver dem en mere sammenhængende pleje og mulighed for hurtig justering af behandlingen uden transport til en klinik eller hospital. De får adgang til praktiserende læger, når det er nødvendigt, hvilket øger kvaliteten af deres behandling.  Pårørende kan efter ønske deltage i den virtuelle kontrol via en sikker forbindelse. 

Fordele for Plejecentrene

Plejecentrets personale oplever en mere effektiv arbejdsdag, hvor transportbehovet for beboerne reduceres, og akutte situationer kan håndteres hurtigere. Læger kan deltage i konsultationer via video, hvilket sparer tid og muliggør en hurtigere beslutningsproces.

Ud over videokonsultationer med plejehjemsbeboere tilbyder vi også virtuel supervision af hjemmeplejen – både for personalet på plejecentrene og for dem, der kører ude hos borgerne. Supervisionen giver plejepersonalet mulighed for at sparre med en læge om faglige problemstillinger, observationer og behandlingsforløb.

Vi har tilbyder også undervisning, og har indledt et samarbejde med MD Teacher, hvor undervisningen tilrettelægges som fleksibel e-læring, der kan tilpasses personalets hverdag. Herudover stiller vi en læge til rådighed for virtuelle spørgetimer, hvor sundhedspersonalet kan få afklaret konkrete spørgsmål og drøfte faglige emner.

Teknologi

Løsningen bygger på videokonsultationer. Plejepersonalet er oplært i at håndtere de digitale værktøjer, så beboerne får en nem og problemfri oplevelse med den virtuelle læge.

Bidrag til grøn omstilling og digitalisering

Ved at mindske transportbehovet reduceres både plejecentrets klimaaftryk og beboernes belastning. Færre fysiske lægebesøg giver mere tid til pleje og øger effektiviteten i hverdagen. Regionen understøtter dermed en digitaliseret og moderne sundhedsstrategi, hvor innovative teknologier forbedrer kvaliteten af pleje og behandling.

Vi ønsker at skabe et sundhedssystem, hvor alle borgere får adgang til den bedst mulige behandling gennem digital transformation og innovative løsninger. Målet er at sikre beboerne den nødvendige opfølgning i trygge omgivelser og samtidig reducere ventetider og øge tilgængeligheden af sundhedsydelser.

Er du interesseret i at samarbejde eller i at høre mere om virtuel plejehjemslæge?  Kontakt specialkonsulent Jeanette Blicher Alting eller Leder af Regionsklinikkerne i Region Nordjylland Anja Kokholm for at høre mere.


Opdateret