Brugerråd

Sammen udvikler vi sundhedsvæsenet med patienten i centrum.
I Regionsklinikken har vi et brugerråd, som består af patienter, pårørende og medarbejdere. Rådet mødes 2 gange årligt og fungerer som et vigtigt forum for dialog, sparring og idéudveksling.

Hvad er et brugerråd?

Brugerrådet er en platform, hvor patienter og pårørende kan bidrage med deres erfaringer og perspektiver. Sammen med klinikkens ledelse drøfter vi emner, som har betydning for hverdagen i klinikken og for udviklingen af vores sundhedsydelser.  Vi tror på, at de bedste løsninger opstår i samarbejde – og at jeres stemme er vigtig.

Formål

Brugerrådets formål er at:

  • Involvere patienter og pårørende i udviklingen af Regionsklinikken.
  • Skabe dialog og samarbejde mellem borgere og klinikkens ledelse.
  • Sikre, at borgernes behov og erfaringer tænkes ind i nye tiltag.
  • Bidrage til højere kvalitet og en mere patientcentreret klinik.

Hvem deltager?

  • 4-5 patienter eller pårørende tilknyttet klinikken
  • Den daglige leder af Klinikken
  • Lægefaglig ansvarlig
  • Udviklingssygeplejerske
  • Konsulent

Sådan arbejder brugerrådet

  • Rådet mødes 2 gange om året
  • Møderne varer ca. 1,5 time og foregår i klinikkens lokaler
  • Der udarbejdes dagsorden og referat til hvert møde
  • Alle medlemmer kan bidrage med punkter til dagsordenen

Brugerrådet drøfter ikke personsager
Deltagelse i rådet er frivillig og ulønnet

Referater fra møderne offentliggøres her på hjemmesiden og vises evt. på informationsskærme i klinikken.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i brugerrådet, eller ønsker du at deltage, er du velkommen til at kontakte din lokale regionsklinik.

Opdateret