Gratis medicin til personer med skizofreni fra 1. januar 2025
Dette skal gøre det lettere at få den medicin, der er nødvendig for at få det bedre.
Hvem kan få gratis medicin?
Ordningen gælder for dig, hvis du har en af følgende diagnoser:
- Skizofreni
- Skizotypisk sindslidelse
- Skizoaffektiv psykose
Du kan få medicinen gratis, hvis din læge ordinerer den til dig.
De fleste typer antipsykotisk medicin er gratis. Dog skal nogle særlige typer, fx clozapin og depot olanzapin, stadig ordineres af en speciallæge i psykiatri.
Du kan få gratis medicin i op til 15 år efter, at du har fået din diagnose. Hvis din læge ikke kan se præcis, hvornår du fik diagnosen, vil ordningen gælde fra den tidligst registrerede dato.
Hvad skal du gøre?
Hvis du er omfattet af ordningen, skal du:
- Tale med din læge om din medicin.
- Få en ny recept, hvor der står “Regional aftale psykiatri”.
- Hente din medicin gratis på apoteket.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan få gratis medicin, eller hvis du har andre spørgsmål, kan du tale med din læge.
Vi anbefaler, at du nævner dette ved din næste konsultation.