Opdater din forskerprofil

Forsker du? Så husk at holde din forskerprofil opdateret, og vær med til at gøre vores forskning synlig for andre.
VBN Forskningsprofil

Hvis du har fået publiceret forskning i forbindelse med din ansættelse på Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien, Regionshospital Nordjylland eller Klinisk Institut, AAU, så har du en forskerprofil på vbn.aau.dk.

Som led i at synliggøre den sundhedsvidenskabelige forskning og innovation, der foregår i Region Nordjylland, nationalt og internationalt anbefaler vi, at du sørger for, at din forskerprofil er opdateret. 

Forskerprofilen opdateres via din VBN-brugerprofil. Er du ansat på Klinisk Institut, har du automatisk en profil og logger ind via Universitetets login-side med din aau-mail og adgangskode.
Er du ansat på Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien eller på Regionshospital Nordjylland kan du, hvis du ikke allerede har gjort det, henvende dig til regis@rn.dk og få oprettet en brugerprofil. Herefter logger du dig ind via denne loginside.

Når du er logget ind, har du mulighed for at tilpasse din profil. Som ansat på Klinisk Institut er det et krav, at du opdaterer din profil, men det anbefales, at alle forskningsaktive hospitalsansatte også sørger for at profilen er opdateret. Medicinsk Bibliotek sørger for at registrere forskningspublikationer, men det er også en god idé at holde øje med, om alle dine publikationer med affiliering til Aalborg UH, Psykiatrien Regionshospital Nordjylland eller Klinisk Institut er blevet registreret. 

Det anbefales at du:

  • Uploader et vellignende profilbillede
  • Skriver en profiltekst, der beskriver din forskning
  • Tilføjer dit ORCID (Unikt forsker-ID, du kan oprette her: ORCID, hvis du ikke allerede har oprettet et)
  • Tilføjer link til LinkedIn og/eller andre profiler, som indeholder forskningsrelaterede indlæg

I denne vejledning kan du se, hvordan du bærer dig ad. Har du brug for hjælp, er du også altid velkommen til at kontakte Medicinsk Bibliotek på regis@rn.dk

Læs mere om Forsknings- og Innovationsrådets arbejde her: Forsknings- og Innovationsrådet (internt link).

/Forskningschef Egon Toft

Opdateret