Søg støtte til dit innovationsprojekt

Har du et innovationsprojekt, som har brug for finansiering, så er BETA.HEALTH måske en mulighed. Næste ansøgningsrunde er netop åbnet med deadline d 1. september 2024.

BETA.HEALTH understøtter innovationsprojekter, som har brug for ekstra støtte til en konkret løsning på et klinisk behov.

Fra d. 1. juni til d. 1. september kan du indsende en ansøgning til BETA.HEALTH, som i denne ansøgningsrunde kan yde økonomisk støtte på enten 500.000 kr. eller 1.000.000 kr.

Begge grants inkluderer et acceleratorforløb af en varighed på 6-9 måneder. I forløbet vil projektet blive modnet bl.a. ved at identificere samarbejdspartnere, arbejde med barrierer og mulighed for sparring fra forskellige faglige profiler.

De udvalgte projekter vil få tildelt ekspertise og support under hele processen.

Hvis du vil læse om andre projekter, som har modtaget BETA.HEALTH kan du se dem her.

Alle klinikere fra danske hospitaler, præ-hospitaler eller psykiatrien har mulighed for at ansøge.

BETA.HEALTH er sponsoreret af Novo Nordisk Fonden, som uddeler midler for op til 15 mio. kr. årligt til forskningsbaserede innovationsprojekter fra 2022 til 2027. Kriterierne for at opnå bevilling og brug af midler fremgår af hjemmesiden www.betahealth.dk.

For nærmere oplysninger og drøftelse af en mulig ansøgning kontakt Innovationsklinikken ved Carina Østervig (caan@rn.dk) eller Nadja Willis (n.willis@rn.dk).
    
Ansøg her: https://betahealth.dk/apply

 

Opdateret